Kapsejlads

Folkebåden er en af de klasser, som
samler flest både til kapsejladser. Den
mest kendte internationale kapsejlads
er Guld Pokalen – klassens årlige verdensmesterskab,
som strækker sig
over en uge med spændende og tætte
sejladser. Og masser af hygge efter
sejladserne.

Guld Pokalen er vundet 31 gange ud af
38 år til Danmark, 6 gange til Tyskland
og 1 gang til Sverige. Guld Pokalen
vindes ikke til den enkelte sejler, men
til den klub vedkommende kommer fra.
Efter 6 sejre tilfalder Guld Pokalen den
vindende klub. Det er bl.a. lykkedes for
Erik ”Bralder” Andreasen, Kerteminde
Sejlklub i perioden fra 1972 til 2001.
Han er meget anerkendt i folkebådskredse
for mange flotte kapsejladsresultater,
men også for udviklingsarbejdet sammen med Poul Ankjær Jensen
som førte til produktion af Den
nordiske Folkebåd i glasfiber.

Folkebåden er også med fremme, som
deltager ved sejladser som Sjælland
Rundt og Fyn Rundt og de lokale aften
sejladser. Her er det ofte folkebådene,
der går over mållinjen, som de første
både, foran de øvrige langt større både,
som har benyttet store spilere på dele
af vejen rundt på banen, men som alligevel
ikke har kunnet klare sig mod
folkebåden og dens udspilede fok.
Den mest vindende folkebåd til dato er
D 431 ”HELLE” med 8 Danmarksmesterskaber,
5 Guld Pokaler og 7 Kieler
Woche. Den blev bygget og sejlet
af Thorkild Lind, indtil den hurtige båd
blev overtaget af Brdr. Hjort fra Københavns
Amatør Sejlklub. De vandt Guld
Pokalen hvert år fra 1967 – 1971.

Hvert år sejles de nationale mesterskaber,
og hvert andet år de internationale
sejladser: Sessanpokalen og
San Fransisco Cup. Ved disse sejladser
møder man op med sine sejl under
armen og låner en båd til selve sejladsen.

En af de vigtige grunde til den store udbredelse
af folkebåden, skyldes bl.a.,
at de 3 største landes organisationer
har været meget tilbageholdende med
at ændre båden. Det har hele tiden været
med hensyntagen til sejlegenskaberne
i de eksisterende både – vægt
af skroget, trim af rig o.s.v. Det skulle
være lige hurtigt at sejle i en ny og gammel
folkebåd. Og der skulle ikke være
nogen forskel på en båd bygget i glasfiber
og med aluminiumsmast og bom
i forhold til en træbåd med træmast.
Det afgørende skulle være besætningens
håndtering af båden, og specielt
rorgængerens arbejde med fin trim af
båden.

TURSEJLADS

Efter en endt kapsejlads vælger
en del af praktiske hensyn,
at tage båden op på traileren
og køre hjem, men der
er også en del, der vælger at
sejle hjem på egen køl, så de
kombinerer med en tursejlads.
”Kapsejladsmaskinen” bliver
ændret til tursejlads. Først
hentes et ældre stel sejl – det
byttes med de nye sejl, som
kun bliver benyttet under selve
kapsejladsen. Påhængsmotoren
sættes på plads, og anker,
ekstra tovværk, kogegrej og andet der
bare vejer en lille smule stuves i båden.

Ofte er besætningen 2 – 3 personer,
som på en god og bekvem måde kan
arbejde sammen i cockpittet under sejladsen.
Det dybe cockpit giver et trygt
opholdssted for besætningen. Men du
kan også møde folkebåde, der sejles
af en familie på 4 eller 5 personer –
eller single handed. Og du kan møde
folkebåde på tur langt væk hjemmefra
– eksempelvis fra Sverige til Caribien
eller England til Australien!

Når båden kommer i havn forvandles
cockpittet til et rummeligt overdækket
rum ved at placere et bomtelt fra masten
til enden af bommen. Og pludselig
er der stå højde om læ.

Og en anden fordel med folkebåden.
Den er ikke større end der altid – eller
næsten altid er et lille hjørne i havnen,
hvor der er eller bliver plads til båden!

SKOLESEJLADS

Mange har stiftet bekendtskab med
folkebåden, når de som voksne skulle
lære at sejle i en af landets sejlklubber.
Her er folkebåden ofte blevet benyttet.
Underviseren står i kahytsnedgangen,
og med et godt overblik underviser han
de 3 elever. I Kolding Sejlklub sejler
den første glasfiber folkebåd ”KALORIUS”
fra 1976 stadig som skolebåd
efter 40 års intens sejlads.