Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

1030 - OK-jolle
Placering:Museumshallen
Udlånt af:Oticon-Fondet
Bygget:1962
Konstruktør:Knud Olsen
Længde:4,00 m
Breddde:1,42 m
Dybgang:0,90 m
Deplacement:72 kg
Sejlareal:8,25 m²
   

Klik på billedet for at se fuld størrelse.

Tegning af OK-jollen som er bygget i 18.000 eksemplarer verden over.
Tegning: Knud Olsen

Beskrivelse:

OK-jolle nr. 260 ses i museet

 

OK-Jollen, enmandsjolle, en verdenssucces (1030)

 

Af Bent Lyman

Kilde: Hvide Sejl, Danske Lystbåde, Dansk OK-jolle klub, m.fl.

 

Konstruktør: Knud Olsen, Bandholm (1919-2010)

Anerkendt af Dansk Sejlunion 1957

I 2010 er der bygget over 18.000 OK-joller

 

Længde overalt:  4,00 m

Længde vandlinie: 3,81 m

Bredde: 1,42 m

Dybgående uden sværd: 0,16 m

Dybgående med sværd: 0,90 m

Vægt uden sværd og ror, minimum: 72 kg

Sejlareal: 8,25 m²

    Riggen er identisk med den olympiske Finn-jolles med et sejl på en ustaget, roterende bøjelig mast. Bommen er monteret gennem masten, hvorved den er fikseret og ikke behøver nedhal.

I 1973 blev træmasten officielt erstattet af en alu-mast.

I 1998 blev OK-jollen valgt som enmandsjoller til de Asiatiske Lege.

I 2003 blev kulfibermasten introduceret til klassen.

 

Materiale oprindeligt: 6 mm vandfast krydsfiner.

Materiale nyere tid: Glasfiber eller kombination af glasfiber og vandfast krydsfiner.

Byggebeskrivelse: Dansk Sejlunion er klassens højeste myndighed.

    Første officielle danmarksmesterskab 1958 blev afholdt af Kjøbenhavns Amatør Sejlklub, KAS. Danmarksmester blev Per Melcher, Dragør i hård konkurrence med Henning Wind, Øresunds Sejlklub Frem, ØSF. Det blev uafgjort mellem de to sejlere, så dommerne måtte bruge den olympiske regel, at den, der placerede sig bedst i sidste sejlads, blev vinder.

    Første danske VM for OK-joller blev afholdt i Roskilde den 1.-7. august 1964.

Der deltog 120 OK-joller fra 8 nationer. Verdensmester blev Henning Schactschabel, Helsingør Amatør Sejlklub.

 

    OK-jollen var reelt den første enmandsjolle, der henvendte sig til den atletiske sejler.

I OK-jollens første tid var dommerne meget nervøse ved de mange kæntringer, og en overdommer Sigurd F. Christensen havde store betænkeligheder, da fire sejlere kæntrede under en kapsejlads og ikke kunne klare sig selv. Det gav store dønninger i pressen, men Paul Elvstrøm, som var formand for den nystartede OK-jolle klub udtalte, at det at kæntre blot var noget, man skulle vænne sig til.

Polemikken forårsagede dog visse ændringer i OK-jollen. Det forreste skot blev flyttet tilbage, så det stod ved cockpittets forkant, og masten blev fastgjort i sporet, så den ikke faldt ud ved kæntringer.

Det er ubestrideligt, at OK-jollen kom til at udklække en hel generation af topsejlere i ind- og udland.

 

OK-Jollens historie

 

    Omkring 1956 var der blandt unge sejlere et behov for en enmandsjolle, som dækkede begrebet jolle-idræt. Den skulle være lettere og billigere end BB-Jollen, netop konstrueret af Børge Børresen, Vejle i 1955.

    Arkitekt Axel Damgaard, Vordingborg, som også stod fadder til den danske Optimist-jolle i samarbejde med trælasthandler m.v. H.C. Brorsen, Vordingborg, tog et nyt initiativ i erkendelsen af, at der manglede en rigtig udfordrende jolle mellem Optimist-jollen og Pirat-jollen, som Brorsen og Damgaard havde søsat.

    Damgaard snakkede med den kendte bådebygger og konstruktør Knud Olsen, der netop var kommet til Vordingborg og arbejdede for Botved Boats.

Tilfældigvis havde Knud Olsen en to år gammel tegning liggende. Den svarede til de unges og Damgaards forventninger, men var 4,50 m lang. Knud Olsen kortede den af til 4,00 m.

    Under det internationale jollestævne i Vordingborg i 1956 viste Knud Olsen en model af OK–jollen til sejlerne, og han byggede samme år den første OK-jolle i vandfast krydsfiner på knækspant, og efter et forslag fra Paul Elvstrøm blev sejlet forsynet med gennemgående sejlpinde.

    Det var naturligt at give jollen Knud Olsens forbogstaver ligesom BB-Jollen, Børge Børresen, men Knud Olsen kunne ikke forliges med at kalde sin jolle en KO-jolle, så det blev altså OK-jollen, og sejlmærket er skabt ud fra de to bogstaver O og K.

    En sen efterårsaften i 1956 tog Axel Damgaard ud på en ”jomfrutur”, som nær var blevet Damgaards sidste. Han havde slet ingen anelse om, hvor levende en OK-jolle var, og den tippede ham over bord. Jollen fortsatte et stykke, og Damgaard lå længe i den kolde vand og uden redningsvest.

    Axel Damgaard blev reddet i sidste øjeblik, og de ændringer, man foretog, skyldtes ikke den ufrivillige vandgang, men at de gennemgående sejlpinde brækkede for et godt ord.

Man forsøgte sig med et storsejl fra en Pirat-jolle, og det fungerede.

    Sidst på året 1956 blev OK-jollen præsenteret i jollesportens højborg, Hvidovre. (Læs om Optimist-jollens historie, effekt 1016).

Her gav Paul Elvstrøm OK-jollen sin varmeste anbefaling, hvorefter der blev igangsat et omfattende amatørbyggeri landet over under aftenskoleloven ligesom Optimist-jollen.

    Vordingborg Trælasthandel leverede byggesæt til kr. 600, og sejlet kostede det samme. Den billige pris var naturligvis med til at udbrede OK-jollen ligesom Optimist-jollen.

    Ved standerhejsning i Helsingør Amatør Sejlklub, HAS, i 1957 blev hele 9 OK-joller døbt: ”Okker”, ”Gokker”, ”Gummi”, ”Klokker”, ”Erle”, ”Perle”, ”Pif”, ”Paf” og ”Puf”.

    Også andre sejlklubber var opfindsomme, og KAS havde fået Stig Lommer med Lommerpiger og ABC-Teatrets kendte skuespillere Keld Petersen, Dirch Passer, Clara Østø og Else Marie Hansen til at døbe 10 nye OK-joller. Også den gang var man opmærksom på, hvad der kunne få pressens bevågenhed.

    Fra 1960 voksede OK-jolle klassen, og da IYRU gav jollen officiel status i 1971 blev OK-jollen udbredt til 36 lande. Der var 12.000 OK-joller på verdensplan, og dermed var OK'en den største enmandsjolle-klasse for voksne. Nu var det ikke mere en selvbyggerjolle i krydsfiner, OK-jollen blev naturligvis også produceret i glasfiber.

    Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og OK-jollen blev detroniseret af canadieren Bruce Kirbys populære Lazer-jolle, som efter fire år var produceret i 18.000 eksemplarer. Bruce Kirby blev meget velstående på Laser-jollen, mens Knud Olsen overlod rettighederne til OK-jollen til Dansk Sejlunion, der lod rettighederne overgå til IYRU!

    Men det er ubestrideligt, at OK-jollen satte helt nye standarter for jollesporten. Det at sejle jolle var med ét også et spørgsmål om at være en stor atlet, hvor fysisk træning på land havde lige så stor betydning som træningssejlads på vandet. Et princip som måske er opfundet af Paul Elvstrøm, da han trænede sin hængeteknik på en bænk i familiens kælder.

    OK-jolleklassen er stadig yderst aktiv i ind- og udland, og DEN 1396 blev bygget i 2009. Der er i 2010 bygget over 18.000 OK-joller i verden.

 


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook