Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

1069 - Struer kajak
Placering:Museumshallen
Udlånt af:Deponeret af Statens Kunstfond
Ingen billede

 

Historik:

Struer Kajak bliver som firma grundlagt i 1947 af to møbelsnedkere Svend Helge Kobberup og Gerhard Sørensen. De arbejdede bl.a. for Bang & Olufsen i Struer, hvor de lavede kabinetter til radioer. Allerede i 1948 vandt Karen Hoff, Randers guld i en Struer Kajak ved De Olympiske Lege i London, og Frederik Kobberup vandt sølv. Herefter blev Struer kajakkerne en international succes.

Den første kajaktype firmaet lavede, var den såkaldte "Limfjorden", der havde en lærredsoverdel og var inspireret af de engelske Mosquito jagerfly.
I perioden fra 1948 til 1996 vandt kajakker fra Struer kajakbyggeri 1 sølvmedalje og 11 guldmedaljer.

Indenfor kaproningsområdet besluttede Det internationale Kano og Kajakforbund i 1960, at en kaproningskajak skulle have målet 5,20 x 0,51 m, og igen var det kajakbyggeriet i Struer der førte an. Ved de olympiske lege i Rom var næsten samtlige kajakker fremstillet af Kobberup og Sørensen. Desværre fik Struer Kajakbyggeri for nogle få år siden en krank skæbne. En "smart" forretningsfører i firmaet modtog større og mindre ordrer fra udlandet, og opkøberne fik forretningsførerens private bankforbindelse og indbetalte forlods store summer - men kunderne i udlandet modtog aldrig kajakkerne. Firmaet gik konkurs p.g.a. denne svindler - og mistede sit gennem 50 år gode navn og rygte.
Firmaet er nu overtaget af nye, dygtige folk og kalder sig Struer Kajak A/S.

Beskrivelse:

OL-Struer kajak med pagaj

 

Kajakkens historie

 

Kilde David Biering

 

Alle kajakker har rod i den mere end 1.000-årige kajakbygningshistorie. Efter sigende skulle allerede Erik den Røde, da han gik i land i Sydgrønland i år 985, have observeret mærkelige skindbåde, som må formodes at have været kajakker og konebåde. Der gik dog mere end 200 år før de nordiske folk mødte inuitterne fra Nordgrønland og stiftede bekendtskab med deres avancerede fangstmetoder med kajakker og konebåde.

 

Den grønlandske forsker H.C. Petersen har udgivet flere omfattende værker om canadiske og grønlandske fangeres skindbåde og fangstmetoder.

 

Da kajakker, og i nogle tilfælde konebåde blev brugt til jagt af såvel sæler, hvalrosser, rensdyr, hvaler som fugle, er det klart, at nogle typer kajakker var bedre end andre til de forskellige fangstmetoder, ligesom de lokale forhold i Alaska, Nordvestcanada og Grønland var helt afgørende.

 

I Alaska og det nordvestlige Canada brugte man f.eks. til rensdyrjagt i floder og søer helt specielt udformede kajakker, der med deres ekstremt smalle u-form (som en sculler) ofte kun var 38 cm brede. Men de var lange og havde et stort spring i bunden og var derfor velegnede til denne specielle jagtform. Man sejlede ind mellem renerne, når de krydsede søer og floder, og harpunerede dem. Kajakkerne skulle ikke fylde meget, være hurtige og hurtige at dreje, hvorfor de har haft et stort spring i bunden.

 

At det er en af grønlands egne forskere, nemlig den i kajakverdenen berømte H.C. Petersen, der har samlet meget af dette materiale er jo fantastisk - og alle kajakroere bør læse hans bog: Den store kajakbog. For at gøre en meget lang historie ultra kort vil jeg blot nævne nogle enkelte hovedpunkter i kajakkens historie og konstruktion.

 

I Trondheim i Norge blev der i 1400 tallet ophængt en kajak erobret fra "skrællingerne" i Grønland.

I Holland har man på et museum 8 kajakker helt fra 16-1700-tallet, og i England i Trinity House i Hull har man også en kajak fra 1600-tallet. Denne kajak ligner i overraskende grad en kajak man byggede i Grønland til den store verdensudstilling Expo 67 i Montreal.

Expo 67 kajakken er, hvad man i dag vil kalde en moderne kajaktype, og konstruktører verden over studerer denne kajaks mål og linier.

 

McGregor's kajak

 

Interessen for at sejle i kajak veksler ligesom andre idrætsgrene - snart er der stor tilslutning - og til andre tider faldende interesse.

Omkring 1860'erne blev det meste af Europa grebet af den helt store begejstring for at sejle kajak.

En englænder ved navn McGregor rejste rundt i Europa, ja hans rejser gik endog til Pakistan og Egypten, og han demonstrerede sin selvkonstruerede kajak ved navn "Rob Roy". Denne kajak er gået over i historien.

 

I dag forstår man det ikke rigtigt. Hvordan kunne en meget fladbundet kajak med de beskedne mål: 4,27 x 0,66 x 0,28 m (højden) bruges på de store have som havkajak - uden at det gik galt?

McGregor sejlede i de svenske søer og elve, og han sejlede herefter til Danmark, hvor han demonstrerede kajakkens formåen i en brandstorm ud for Korsør og ud for Sønderborg.

 

Een af hans kajakker var bygget, så bagdækket kunne løftes af, så han under rejsen ved kyster kunne sove i den. Noget af det samme som den danske eventyrer og forsker John Andersen gjorde i Grønland med sin specialbyggede "Tiki". McGregors kajak blev kopieret i tusindvis over hele Europa og satte gang i kajaksporten som aldrig før. I mere end 40 år blev der i Danmark bygget "Rob Roy" kajakker, og i Sverige kan man den dag i dag finde eksemplarer af kajakken. Forklaringen er dog nok, at "Rob Roy" var klinkbygget og derfor kunne tage mere sø.

 

En del italienske, spanske og portugisiske kajakfirmaer - ja selv i Canada - bygger stadig kajakker efter McGregors mål - blot bliver de selvfølgelig bygget i glasfiber i dag.

 

Fra 1880'erne og langt op i 1900-tallet blev der bygget kajakker i Danmark og Sverige tæt på McGregors mål - og nogle blev udrustet med et lille støttesejl, ligesom en model Baden Powell udviklede med navnet "Nautilus" .

Kajakkerne blev brugt som havkajakker, ikke mindst fordi de havde god plads til lejrudstyr. Skrogets form var "det flade U", som giver en stor primærstabilitet, men er mere følsomt ved stærk bølgegang.

 


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook