Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

4198 - Ide Lymans modelkajak samt scrapbog.
Placering:Museumshallen
Giver:Bent Lyman, Thurø
   

Klik på billedet for at se fuld størrelse.

 

Historik:

Kajakkens historie
Kilde: David Biering

Alle kajakker har rod i den mere end 1.000-årige kajakbygningshistorie. Efter sigende skulle allerede Erik den Røde, da han gik i land i Sydgrønland i år 985 have observeret mærkelige skindbåde, som må formodes at have været kajakker og konebåde. Der gik dog mere end 200 år før de nordiske folk mødte inuitterne fra Nordgrønland og stiftede bekendtskab med deres avancerede fangstmetoder med kajakker og konebåde.

Den grønlandske forsker H.C. Petersen har udgivet flere omfattende værker om canadiske og grønlandske fangeres skindbåde og fangstmetoder.

Da kajakker, og i nogle tilfælde konebåde blev brugt til jagt af såvel sæler, hvalrosser, rensdyr, hvaler som fugle, er det klart, at nogle typer kajakker var bedre end andre til de forskellige fangstmetoder, ligesom de lokale forhold i Alaska, Nordvestcanada og Grønland var helt afgørende.

I Alaska og det nordvestlige Canada brugte man f.eks. til rensdyrjagt i floder og søer, helt specielt udformede kajakker, der med deres ekstremt smalle u-form (som en sculler) ofte kun var 38 cm brede. Men de var lange og havde et stort spring i bunden og var derfor velegnede til denne specielle jagtform. Man sejlede ind mellem renerne, når de krydsede søer og floder, og harpunerede dem. Kajakkerne skulle ikke fylde meget, være hurtige og hurtige at dreje, hvorfor de har haft et stort spring i bunden.

At det er en af Grønlands egne forskere, nemlig den i kajakverdenen berømte H.C. Petersen, der har samlet meget af dette materiale er jo fantastisk - og alle kajakroere bør læse hans bog: Den store kajakbog. For at gøre en meget lang historie ultra kort vil jeg blot nævne nogle enkelte hovedpunkter i kajakkens historie og konstruktion.

I Trondheim i Norge blev der i 1400 tallet ophængt en kajak erobret fra "skrællingerne" i Grønland.
I Holland har man på et museum 8 kajakker helt fra 16-1700-tallet, og i England i Trinity House i Hull har man også en kajak fra 1600-tallet. Denne kajak ligner i overraskende grad en kajak, man byggede i Grønland til den store verdensudstilling Expo 67 i Montreal.
Expo 67 kajakken er, hvad man i dag vil kalde en moderne kajaktype, og konstruktører verden over studerer denne kajaks mål og linier.

McGregor's kajak

Interessen for at sejle i kajak veksler ligesom andre idrætsgrene - snart er der stor tilslutning - og til andre tider faldende interesse.
Omkring 1860'erne blev det meste af Europa grebet af den helt store begejstring for at sejle kajak.
En englænder ved navn McGregor rejste rundt i Europa, ja hans rejser gik endog til Pakistan og Egypten, og han demonstrerede sin selvkonstruerede kajak ved navn "Rob Roy". Denne kajak er gået over i historien.

I dag forstår man det ikke rigtigt. Hvordan kunne en meget fladbundet kajak med de beskedne mål: 4,27 x 0,66 x 0,28 (højden) bruges på de store have som havkajak - uden at det gik galt?
McGregor sejlede i de svenske søer og elve, og han sejlede herefter til Danmark, hvor han demonstrerede kajakkens formåen i en brandstorm ud for Korsør og ud for Sønderborg.

Een af hans kajakker var bygget, så bagdækket kunne løftes af, så han under rejsen ved kyster kunne sove i den. Noget af det samme som den danske eventyrer og forsker John Andersen gjorde i Grønland med sin specialbyggede "Tiki". McGregors kajak blev kopieret i tusindvis over hele Europa og satte gang i kajaksporten som aldrig før. I mere end 40 år blev der i Danmark bygget "Rob Roy" kajakker, og i Sverige kan man den dag i dag finde eksemplarer af kajakken. Forklaringen er dog nok, at "Rob Roy" var klinkbygget og derfor kunne tage mere sø.

En del italienske, spanske og portugisiske kajakfirmaer - ja selv i Canada - bygger stadig kajakker efter McGregors mål - blot bliver de selvfølgelig bygget i glasfiber i dag.

Fra 1880'erne og langt op i 1900-tallet blev der bygget kajakker i Danmark og Sverige tæt på McGregors mål - og nogle blev udrustet med et lille støttesejl, ligesom en model Baden Powell udviklede med navnet "Nautilus" .
Kajakkerne blev brugt som havkajakker, ikke mindst fordi de havde god plads til lejrudstyr. Skrogets form var "det flade U", som giver en stor primærstabilitet, men er mere følsomt ved stærk bølgegang.

Beskrivelse:

Ide Lymans modelkajak samt scrapbog.

 

Billedhuggeren Ide Lyman (1905-2000) er født og opvokset i Svendborg, indtil hun i 1928 emigrerede til Canada. I barneårene sejlede familien både i kano og kajak ud for familiens sommerhus på Thurø, og den interesse tog hun op i Canada, hvor hun tegnede og byggede sin egen turkajak. Det var et lærredsbetrukket træskelet efter grønlansk forbillede men med et væsentlig større volumen, da kajakken skulle bruges til lange sommerture på floder og kanaler i Canada.

Ide Lyman medbragte telt, æg og dåsemad på sine ture. Hun varmede maden over et lille bål på ø- eller flodbredder, som man gjorde i de pionertider.

Ide Lyman foretog først en ”prøvetur” fra Montreal til Ottawa og retur i 1933, en kajaktur på ca. 800 kilometer på godt en måned. 

I 1935 sejlede Ide Lyman under stor pressebevågenhed fra Montreal til New York, en distance på 830 kilometer på 3 uger og var dermed den første kvinde, der havde sejlet så langt alene i en kajak.

I et efterfølgende radio interview på NBC blev hun spurgt, om hun havde noget imod at oplyse sin alder. –Not at all – I am twenty-two! koketterede hun.

Heller ikke den gang var sportskvinder meget for at oplyse deres alder.

Ide Lyman var faktisk 30 år, da hun sejlede fra Montreal til New York!

 

Ide Lyman vendte tilbage til Danmark i 1939.

 


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook