Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

2027 - 5,5 meter "Web II"
Placering:Museumshallen
Tilgået:
Giver:Uffe og Kirsten Madsen, Frederikssund
Bygget:
Udgivet:
 

Klik på billedet for at se fuld størrelse.

Helmodel af William Berntsens 5,5 m OL sølvvinder i Neapel 1960.
Foto: Bent Lyman

Beskrivelse:

Helmodel af "Web II" OL 5,5 meter fra 1960 tilhørt William Berntsen.

 

Af Bent Lyman

Kilde: KDY's jubilæumsbog 1966 mm.

 

William Berntsen vandt OL sølv i 5,5 m klassen i Neapel, Italien i 1960 sammen med gasterne Søren Hancke og Sten Christensen, to unge KDY'ere fra klubbens juniorafdelingen.

Det var sidste OL, hvor man sejlede i både bygget til den gamle hæderkronede R-regel fra 1906, som danske Benzon var en af initiativtagerne til. Se evt. biografi nr. 2008 og 8012.

Det var en meget stor præstation, da "Web II" var den eneste konkurrencedygtige 5,5'er i Danmark, hvorfor træningsmulighederne var begrænsede.

William Berntsen m. besætning vandt også Deutschland Preis i Kiel samt Øresundspokalen i Hankø i 1960.

Samme år vandt Williams bror Ole Berntsen i øvrigt Dragernes Guldpokal for tredje gang.

Ole og William Berntsen havde sammen med gasten Klaus Baees vundet OL bronze i Drage i 1948, England.

Ole Berntsen vandt i øvrigt OL sølv i Drage i Melbourne, Australien i 1956 med gasterne Christian Bülow og Cyril Andresen og OL Guld i Drage i 1964 i Tokio, Japan med gasterne Christian von Bülow og Ole Poulsen.

Man må sige, at brødrene Berntsen har markeret sig bemærkelsesværdigt i dansk sejlsport.


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook